LÆREPLAN for
BØRNEHAVEN BROMBÆRHUSET
Stokholtbuen
25
2730 Herlev
Telefon: 44849898
E-mail: mail@michaelskolen.dk
Website:www.michaelskolen.dk
Værdigrundlag
for børnene:
Det
er værdifuldt at barnet udvikles til ”livets skole”.
At barnet styrkes i sin personlige udvikling, gennem styrkelse af
sine sanser, sit selvværd og som individ i fællesskabet.
Rammerne for barnet skabes i en rytmisk sammenhæng, der giver
ro, tryghed og forudsigelighed.
Derfor vil vi:
Skabe gode fysiske rammer som stimulerer barnets sanser ude og inde og dermed også den fysiske og psykiske udvikling.
Stimulere barnet gennem stemnings skabende aktiviteter (den daglige rytme og årstidsfester).
Lægge vægt på ro, tid til at udvikle selvfølelse og sociale kompetencer.
Værdigrundlag for personalegruppen:
At have
respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer.
At alle
føler sig værdsat for det man er og det man gør.
At
man kan føle en opbakning.
At man gerne må evaluere
hinanden, på en positiv og objektiv måde.
At give
plads til og hjælpe hinanden (rummelighed), med at udvikle sig
fagligt og menneskeligt.
At vi er venlige, har god tillid, nærvær,
er engagerede og positive i hverdagen.
At man er tro/loyal overfor
vores virksomheds værdigrundlag.
Indholdsfortegnelse
Børnehavens
værdigrundlag
Indholdsfortegnelse
Indledning
Efterligning
og Forbilleder
Det sansende barn
Det rytmiske
barn
Brombærhusets rytmer, dagsrytme,
ugerytme
Årsrytme
Barnet som individualitet
Barnet som
socialt væsen
Billedbevidsthed og fantasikræfter
Barnets
alsidige og personlige udvikling
Beskrivelse af en
fødselsdag
Sociale kompetencer
Barnets sproglige
udvikling
Et eksempel på et remseeventyr
Krop og
Bevægelse
Børnehavens indretning
Sanglegen
Den
ugentlige Eurytmi
Ude-arealet
Nærmiljøet
Naturen
og Naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
Det
levende ord frem for computeren
Beskrivelse af Årets Fester
i børnehaven
Bondegårdstur til
Kragebjerggaard
Høstfest
Sankt
Michaelsfest
Lanternefest
Adventsspiral
Jul
Januar
Fastelavnsfest
Påske
Majfest
Pinsefest
Sommerfest
Festernes
betydning
Afslutning
INDLEDNING
Brombærhuset
er en Rudolf Steiner børnehave, hvor pædagogikken er
baseret på at mennesket har forskellige
udviklingsperioder.
Disse perioder inddeles som 7 års
perioder; 0-7 år, 7-14 år, 14-21 år. I læreplanen
arbejder vi med beskrivelsen af barnets første 7 års
periode.
Pædagogikken arbejder med begreber som at barnet er
et efterlignende, sansende samt rytmisk væsen.
EFTERLIGNING
OG FORBILLEDER
Alle børn er født med anlæg,
der gør dem i stand til, med deres sanser, at eftergøre
indtryk fra omverdenen. Hos barnet er denne evne særlig stærk,
hvilket giver barnet mulighed for at tilegne sig forskellige evner
fra omgivelserne; sprog, adfærdsmønstre,
bevægelsesmønstre osv. Denne særlige efterlignings
evne hos barnet fordrer vågne og moralske handlingsmønstre
fra barnets omgivende miljø. Forældre, pædagoger
osv. må derfor tilstræbe, at de selv og miljøet
barnet fungerer i, er forbilledligt og derfor efterlignelsesværdigt.
DET
SANSENDE BARN
Mennesket oplever og optager verden gennem sine
sanser. Når barnet skal tilegne sig noget fra omgivelserne, er
det selvsagt gennem dets sanser at dette foregår. Derfor er en
pleje af disse af stor nødvendighed for at barnet kan optage
omverdenens indhold på bedst mulig vis. Derudover er det også
af stor vigtighed at pointere at sanseapparaterne, hos det opvoksende
barn, i sig selv videre dannes og stimuleres gennem
sanseoplevelserne. Ud fra vores synspunkt er en stimulation af
sanserne derfor ikke en overstimulering af disse, men en skånsom
pleje. Et roligt, naturligt og æstetisk miljø er
fordrende stimuli for sanserne.
DET
RYTMISKE BARN
Mennesket lever i rytmiske eller cykliske
naturgivende omgivelser og er derfor også i sig selv rytmisk af
natur. Dette kommer til udtryk ved bl.a. dagsrytmer, ugerytmer,
månedsrytmer og årsrytmer samt åndedrættets
og pulsens egen-rytme. Fra barnets fødsel stilles mennesket,
ved hjælp af omgivelsernes kulturelle miljø, ind i denne
virkelighed på en ordnet måde, hvilket bl.a. er med til
at skabe ro, stabilitet, overskuelighed og gryende bevidsthed om
verdenen og sig selv. I institution er det vores ønske og
pligt at skabe et sådan miljø.
Dagen opbygges så
den består af forskellige gøremål, der gentager
sig hver dag, over hele ugen
Eller der er aktiviteter der følger
årets rytme. Gøremål tager udgangspunkt i hele
børnegruppen og hvordan de enkelte børn trives.
Derved
skabes trygge rammer, en tryghed der giver barnet et bedre selvværd
og tillid til sine omgivelser. Barnet får mulighed for at hvile
i sig selv, kan have overskud til at skabe gode lege (sociale
kompetencer) med andre børn og kan virke i fællesskabet.
En hjælp på vejen til en dag at blive en del af de
”store” i børnehaven, der gennem deres virke kan
”vise” vejen og være gode forbilleder for de mindre
børn. Og selv være parat til at blive et skolebarn.
BROMBÆRHUSETS RYTMER:
DAGSRYTME:
Morgentegning:
Når barnet møder, tegnes der en tegning. Her får
barnet mulighed for at komme stille og roligt ind i børnehaven
og samtidig have mulighed for at småsnakke med de andre børn
om løst og fast.
Sangleg
Brød
og frugt
Fri leg: Udendørs
Frokost
Eventyr : altid
årstidsrelateret
Små aktiviteter der er tilpasset
årstiderne eller ugerytmen.
Fri leg
Eftermiddagsmad.
UGERYTME:
Mandag:
Gåtur
til Brombærskoven. Sangleg i skoven. Der kravles i træer,
gynges i grene, snittes med dolk, spilles med bold eller leges med
små kastepuder.
Frokost: Risen-, Hirse- eller
Speltgrød.
Eventyrfortælling.
Fri
leg/aktiviteter
Eftermiddagsmad:
Brød med smør, ristede solsikkekerner
eller sesamfrø samt diverse stykker frugt og grøntsager.
Tirsdag:
Sangleg
Fri
leg/ de ældste børn maler ”vådt i
vådt”
Frokost: Forskellige former for brød med
diverse slags pålæg, kun vegetarisk og af Økologisk
biodynamisk kvalitet. Børnene smører selv deres
frokost.
Eventyrfortælling.
Fri
leg/aktiviteter
Eftermiddags mad.
Onsdag:
Sangleg
Der
bages boller til frokost sammen med børnene.
Fri leg/Der
ordnes grønsager til torsdagssuppen sammen med
børnene.
Frokost: boller med diverse slags
pålæg
Eventyrfortælling.
Fri
leg/aktiviteter
Eftermiddagsmad.
Torsdag:
Eurytmi
Fri leg.
Frokost / grøntsagssuppe og
pasta.
Eventyrfortælling
Fri leg /
aktiviteter
Eftermiddagsmad.
Fredag:
Vi
går tur om Sømosen og har frokost med.
Fri leg
Kl.
12.30 er vi tilbage i børnehaven.
Fri leg
Eftermiddagsmad.
Den frie leg foregår det meste af året ude, enten på vores legeplads eller i vores naturskønne nærmiljø. Den frie leg er, som ordet indikerer, en ikke struktureret aktivitet, som børnene for det meste foretager på eget initiativ. De voksne kan dog være igangsættere i de tilfælde hvor børnene behøver hjælp, eller som inspiratorer for nye lege.
ÅRSRYTME:
Det
nye år begynder i januar med Helligtrekonger spil. Herefter
følger Fastelavnsfesten, Påskefesten, Majfesten,
Pinsefesten. Sommerfesten , der også er et farvel til de store
børn, der skal i skole. Efter sommerferien tager vi på
høst tur til Kragebjerg, hvor vi høster korn sammen med
bondemanden - korn vi skal brug til vores Høst fest, hvor vi
dækker op med alle de grøntsager, frugt og bær,
som sommeren har frembragt. Herefter følger Michaels festen.
November laver vi lanterner, til vores Lanternefest. I Adventstiden
holder vi Adventsfest og i December spiller vi Julespil.
Beskrivelse
af alle årstidsfesterne kan ses under punktet Årstidsfester
side 14, men hér følger en beskrivelse af Høstturen
og Høstfesten:
Høsttur: Kort tid efter sommerferien tager hele børnehaven inkl. forældre på en heldagstur til den biodynamisk drevne gård, Kragebjerg. Børnene får en rundtur på gården, hvor de af bondemanden bliver introduceret for gårdens dyrehold, osteproduktion mm. Turen kulminerer med at børnene sammen med bonden får høstet en mængde korn, som sammen med andre produkter fra gården skal bruges til børnehavens Høstfest. Udover at høst turen giver et uvurderligt kulturbillede og årstidsbillede, har turen også et givende socialt aspekt for både børn, forældre og pædagoger.
Høstfesten:
I ugerne op til høstfesten forbereder børnene, ved
diverse aktiviteter, forskellige produkter til festen. Bl.a. skal det
hjembragte korn tærskes og males på diverse kværne.
Stråene bruges til høstkranse. Det malede mel bliver til
sidst brugt til at bage et stort fælles høstbrød.
På
selve festdagen tager børnene på tur til den nærliggende
skov. Imens forvandles hele børnehaven til en stor
eventyrscene med et veldækket langbord i centrum, hvor de
forskellige produkter som børnene har medbragt og lavet,
ligger. Når børnene kommer tilbage iklædes
drengene høstveste og pigerne forklæder. Ved selve
festen fortælles et eventyr om Kong Gulerod og den
tilfangetagede prinsesse på Æblebjerget. Grøntsagerne
og frugterne indgår som forskellige figurer i fortællingen.
Efter eventyret bliver høst lysene tændt. Et for månen,
solen, stjernerne og børnene. Høstbrødet spises
med vores selvgjorte smør og diverse retter indtages.
I
ugerne op til høstfesten har vi sunget adskillige sanglege
omhandlende høsttiden.
Barnet
som individualitet
Hvert
barn har sin helt egen individualitet som kræver at vi voksne
”ser” det. At hvert barn besidder en indre særegen,
individuel kerne er en vigtig del af institutionens grundlag. Denne
individualitet er for os ikke kun et udtryk af miljø og arv,
men også et udtryk for at mennesket er bærer af et højere
selv.
Barnet
som socialt væsen
Mennesket er et socialt individ,
hvilket bl.a. indebærer at eksistens uden medmenneskelig samvær
ikke skaber et helt menneske. At børn har brug for
forbilledlige voksne er som før nævnt nødvendigt,
men børn har også brug for at kunne spejle sig - og
handle i relationer børn imellem. For ved sådanne møder
oplever barnet på konkret vis, at udleve indlærte sociale
mønstre og vundne kompetencer. Den frie leg og bundne
aktiviteter vægtes lige højt.
Billedbevidsthed
og fantasikræfter
Tanke:billedbevidsthed og
fantasikræfter
Følelse:stemning, kunstnerisk
aktivitet osv.
Vilje: handling, motorik
Barnet er i et lærende
miljø som grundlag for at være et menneske i samfundet.
BARNETS
ALSIDIGE OG PERSONLIGE UDVIKLING
Vi
vil i det daglige arbejde med at udvikle barnet i sig selv og i et
fællesskab, med udgangs punkt i at barnet er på vej i
livet. Hvor barnet udvikles med respekt for dets alder, herunder hvad
der er sundt for barnet og hvad det kan kapere.
At børn og voksne udvikler sig i samhørighed med hinanden, hvor der drages omsorg og forståelse for hinanden. At barnet gennem denne proces udvikler empati for sine medmennesker og derved opnår glæden ved at være sammen med andre. At barnet opfordres til at danne venskaber.
Derved
støttes barnet til et godt selvværd så det har mod
på selv at tage initiativ til at gå ”ud i livet”
og gå i gang med at opsøge de andre børn, især
i legen. Pædagogerne er engagerede i barnets hverdag, dets
læring, udvikling, omsorg og tryghed.
Når trygheden er
tilstede kan barnet med større ro og nysgerrighed deltage i
hverdagens lege og gøremål.
Vi vil i hverdagen møde barnet, mor og far. Vi hilser godmorgen ved at give hånd til barn og voksne. Når barnet skal hjem, gives der igen hånd, mens barnet samtidig hopper farvel og vi sammen siger: ”farvel og tak for i dag og på gensyn i morgen” (rytmisk).
Børnehaven må inddrage barnet i fællesskabet, ”vi gør noget sammen”. For at få suppeskal der skrælles grøntsager. Vi besøger bondegården hvor vores grøntsager kommer fra.
Vi gør ting i det daglige der giver barnet mulighed for at efterligne og være deltagende, vi saver brænde, der skal laves bål. Bordet skal dækkes osv.
Barnet skal kunne skabe og efterligne i legen på egen betingelser.
Børnehaven arbejder med at skabe gode stemninger, som lagres i det indre.
Ved vores årstidsfester eller fødselsdage skabes rummet efter festen.
Når barnet har fødselsdag er det en særlig dag, der i børnehaven fejres, så både barn og forældre fremhæves for alle i børnehaven.
Beskrivelse
af en fødselsdag:
Fødselsdagsbarnet, med mor og
far ankommer til børnehaven om morgen. Alle venter i
garderoben, Barnet får lang fødselsdagskappe og krone
på. Der vælges to-tre hjælpere, børn i samme
aldersgruppe, som også får kapper på.
Nu synges
alle op at stå:
”For når Lise lille holder fødselsdagsgildeså må Peter lille være med”
Når alle er sunget op går man i en lang række ind på stuen.
Børnene sidder i en hestesko, så de kan sidde og se på barnet som sidder i egen kurvestol, mor og far sidder i kurvesofaen ved siden af barnet. Foran mor, far og barnet er der anrettet et lille lavt bord med fødselsdagslys , krystaller, en gave lagt under det antal silketørklæder barnet fylder, samt et trylle lys (bivokslys som holdes med kort afstand over en anden flamme og som så mirakuløst ”tænder af sig selv”)
Der bliver nu fortalt et fødselsdagseventyr for barnet, ind i eventyret flettes vigtige begivenheder, eller oplevelser, i barnets liv som pædagogen har fået fortalt af forældrene. Efter eventyret tændes trylle lyset, der går rundt til hver barn i hesteskoen, mens der synges:
”Sig
himlen frydes hver gang på jord et menneskebarn skal fødes
da lyder engelens jubelkor og blinkene stjerner mødes”
”Sig
himlen glædes hver gang på jord et fødselsdagslys
vi tænder da rækker vi hænderne mod det bord - til
Lise vi lyset sender”
Barnet puster lyset ud. Nu hjælper de to hjælpere med at holde en stol hvor barnet springer et Fødselsdagshop ind i det nye år, dernæst tæller barnet de små silketørklæder, hvor under der er gemt en gave. Barnet pakker gaven ud og der synges:
”Det er Lises fødselsdag, chokoladekager som hendes mor hun bager hun skal have en lille hest, og den kan sige: prrrrr"
Barnet går derpå rundt og viser sin gave til alle børnene. Så synges der:
”/ Lise har fødselsdag, og det har hun nu hvor det er i dag /og hør nu har hvordan vi alle spille vil"
Barnet bestemmer to instrumenter. Nu holder de to hjælpere kagefadet, og fødselsdagsbarnet deler kage ud. Når kagen er spist, synges :
” I
dag er det Lises fødselsdag hurra, hurra, hurra hun sikkert
sig en gave får, som hun har ønsket sig i år med
dejlig chokolade og kager til”
”Og
når hun hjem fra børnehave går hurra, hurra, hurra
så skal hun hjem og holde fest, og dem der kommer med som gæst
for dejlig chokolade og kager til”
”Til
slut vi synger højt hurra, hurra, hurra, hurra, gid Lise længe
leve må, og sine ønsker opfyldt få med dejlig
chokolade og kager til.
Barnet puster sin lys ud,
fødselsdagsfesten er færdig.
Barnet, samt forældrene, kommer i centrum for os alle i børnehaven, og vi hører barnets egen livshistorie fortalt.
Sociale
kompetencer
For
at barnet kan udvikle sine sociale kompetencer må de basale
forudsætninger være til stede: Barnet skal kunne føle
sig trygt, møde forståelse, imødekommenhed, blive
lyttet til/på, føle sig accepteret, kunne være
tilstede i dagligdagen.
Barnet må kunne mærke, at det
er en del af fællesskabet og er aktiv i dette. Børnene
hjælper og udviser omsorg for hinanden, de store hjælper
de små, de ser til at alle er med.
De voksne er synlige og
der er en god stemning blandt børn og voksne, en god
omgangstone. Der tales pænt og gerne med humor.
De voksne må
støtte med en positiv konfliktløsning. Danne gode
legerammer, så barnet gennem legen kan opnå sociale
kompetencer, udvikle venskaber. De voksne er på forkant med
legen så drilleri denne vej forebygges .Vi bygger huler,
hjælper hinanden med at løfte de tunge
gryder.
Børnehavens fysiske rammer danner grundlag og
opfordrer til social leg
Aktiviteter fordrer til socialt samvær
gennem årstidsfesterne, eventyrfortælling, sangleg og
fælles gøremål.
Hvis det iagttages at et barn
ikke fungerer socialt, må der udformes en handlingsplan Måske
skal barnet hjælpes med at få succesoplevelser, så
barnets selvværd styrkes.
Barnets
sproglige udvikling
I de første 7 år af barnets
liv grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikere
ved hjælp af sproget. Barnet øver sig i at sætte
ord på den indre verden, så omverdenen kan forstå
og tage imod de oplevelser barnet har. Barnet kan gøre sig
forståelig og kommunikere med andre, samt udvikle og fastholde
sin identitet og selvfølelse.
I børnehaven får/har barnet daglig kontakt med børn og voksne, der giver mulighed for at få erfaring i at udtrykke sig sprogligt. Barnet får kontakt med et rytmisk, musikalsk og billeddannende sprog bl.a. gennem vores daglige sangleg og eventyrs fortælling, hvori der findes ordspil, rim, remser og fingerlege der udvikler den sproglige nysgerrighed og opfordrer til kropslig bevægelse.
Sproget
forbinder sig med bevægelse, det har en rytme der lagrer sig i
hukommelsen og i kroppen.
Barnet øver sproget i den frie
leg, hvor det indgår i samspil med de andre børn.
Barnet
får i hverdagen mulighed for at blive ”hørt”
og andre må vente til det bliver deres tur til at fortælle.
De
voksne udviser forståelse og respekt for barnets alderssvarende
sproglige udvikling.
Er samtidig opmærksomme på deres
egen sprog brug, at det er nuanceret og tydeligt.
Barnet skal
opleve de voksne som gode forbilleder der anstrenger sig bevidst i at
bruge sproget aktivt, direkte og konstruktivt, så de får
mulighed for en god efterligning. Det talte sprog og kropssprog skal
være i overensstemmelse.
Ved det daglige eventyrs fortælling, anvendes der små håndlavede bord-dukker som selv kan stå, og som pædagogen flytter rundt på, så de følger eventyret. Eventyret har pædagogen lært udenad, så det kommer indefra og pædagogen altid kan overskue børneflokken uden at ”ryge ud” af eventyret. Barnet får således mulighed for at udvikle sprogdannelse og danne indre billeder.
Et
eksempel på et remse-eventyr:
Der var engang en kone,
der havde syv sultne skrige unger og til dem bagte hun en pandekage.
Ungerne stod rundt om den og ventede, og bedstefar sad og så
til.
”Ah,
lad mig få lidt pandekage, mor jeg er så sulten!”
”Ah,
kære mor! sagde den anden.
Ӂh,
kære, lille mor!” sagde den tredje.
Ӂh,
kære lille, søde mor!” sagde den fjerde.
Ӂh,
kære lille, søde, rare mor!” sagde den femte
Ӂh;
kære, lille, søde, rare, gode mor!” sagde den
sjette.
Ӂh
kære, lille, søde, rare, gode, flinke mor!” sagde
den syvende.
Alle bad de om pandekage, den ene pænere end den anden, for de var så sultne og så flinke.
”Ja, lille børn, vent bare til den vender sig,” sagde hun. – ”Til jeg får den vendt,” skulle hun have sagt – ”så skal I få pandekage alle sammen.”
Da pandekagen hørte det, blev den bange, og lige med et vendte den sig af sig selv for at komme ud af panden. Men den faldt bare ned igen på den anden side. Da den var blevet bagt lidt på den side også, så den blev fastere i kødet, sprang den ned på gulvet og trillede som et hjul ud gennem døren og hen ad vejen.
”Hov!” råbte konen og satte efter den med panden i den ene hånd og skeen i den anden, så hurtigt hun kunne, og efter hende kom børnene, og bedstefar kom hinkende til sidst.
”Hov, vil du vente! Stands den! Snup den!” råbte de i munden på hinanden og for af sted for at fange den igen. Men pandekagen trillede og trillede, og lige med et var den så langt væk, at de ikke kunne se den længere, for pandekagen var hurtigere til bens end dem alle. Da den havde trillet et stykke, mødte den en mand.
”Goddag,
pandekage,” sagde manden.
”Goddag,
mand brand,” sagde pandekagen.
”Kære
pandekage, tril ikke så hurtigt , men vent lidt ,så jeg
kan spise dig”, sagde manden.
”Når
jeg kan løbe fra kone krone, bedstefar, og syv sultne
skrigeunger, så kan jeg også løbe fra dig, mand
brand,” sagde pandekagen og trillede, og trillede, til den
mødte en høne.
”Goddag,
pandekage”, sagde hønen.
”Goddag,
høne pøne,” sagde pandekagen.
”Kære
pandekage, tril ikke så hurtigt, men vent lidt ,så jeg
kan æde dig”, sagde hønen.
”Når
jeg er løbet fra kone krone, bedstefar, syv sultne skrigeunger
og mand brand, kan jeg vel også løbe fra dig høne
pøne, sagde pandekagen og trillede som et hjul hen ad vejen.
Så mødte den en hane.
”Goddag
pandekage,” sagde hanen.
”Goddag
hane pane,” sagde pandekagen.
”Kære
pandekage tril ikke så hurtigt, vent lidt så jeg kan æde
dig,” sagde hanen.
”Når
jeg kan løbe fra kone krone, bedstefar, syv sultne
skrigeunger, mand brand, høne pøne, kan jeg vel også
løbe fra dig, hane pane,” sagde pandekagen og gav sig
til at trille og trille, så hurtigt den kunne. Da den havde
trillet et langt stykke, mødte den en and.
”Goddag,
pandekage, sagde anden.
”Goddag,
ande vande”, sagde pandekagen.
”Kære
pandekage, tril ikke så hurtigt, men vent lidt, så jeg
kan æde dig;” sagde anden.
”Når
jeg er løbet fra kone krone, bedstefar, syv sultne
skrigeunger, mand brand, høne pøne, hane pane kan jeg
vel også løbe fra dig ande vande,” sagde
pandekagen og trillede og trillede, så hurtigt den kunne. Da
den havde trillet et langt, langt stykke, mødte den en
gås.
”Goddag,
pandekage,” sagde gåsen.
”Goddag,
gåse våse,” sagde pandekagen.
”Kære
pandkage, tril ikke så hurtigt, vent lidt så jeg kan æde
dig,” sagde gåsen
"Når jeg er løbet
fra kone krone, bedstefar, syv sultne skrigeunger, mand brand, høne
pøne, hane pane, ande vande, kan jeg vel også løbe
fra dig, gåse våse, sagde pandekagen og trillede af sted
igen. Da den havde trillet et langt stykke, mødte den en gase.
”Goddag,
pandekage”; sagde gasen.
”Goddag,
gase vase”, sagde pandekagen.
”Kære
pandekage, tril ikke så hurtigt, vent lidt så jeg kan æde
dig” sagde gasen.
”Når
jeg er løbet fra kone krone, bedstefar, syv sultne skrigeunger
, mand brand, høne pøne, hane pane, ande vande, og fra
gåse våse, kan jeg vel også løbe fra dig,
gase vase”; sagde pandekagen og gav sig til at trille det
hurtigste, den kunne.
Da den havde trillet et langt stykke, mødte den en gris.
”Goddag,
pandekage”, sagde grisen.
”Goddag,
gyltegrisesylte,” sagde pandekagen. og gav sig til at trille
det hurtigste, den kunne.
”Nej,
vent lidt,” sagde grisen,” du har vel ikke så
travlt. Vi to kan da i ro og mag følges gennem skoven. Der
skal ikke være så sikkert derinde”. Det syntes
pandekagen, der kunne være noget i, og så fulgtes de ad.
Men da de havde gået et stykke, kom de til en bæk. For
grisen var det ingen sag at komme over, for den kunne flyde på
flæsket. Men pandekagen kunne ikke komme over. ”Sæt
dig op på min tryne,” sagde grisen, ”så skal
jeg fragte dig over”.
Det gjorde pandekagen.
”ØF-NØFF” sagde grisen og slugte pandekagen i en mundfuld. Og da pandekagen ikke kom længere, er historien heller ikke længere.
OG SNIP SNAP SNUDE - SÅ ER DET EVENTYR UDE.
Det er vigtigt i den sproglige kontakt:
At sproget gennem eventyret og sanglegen udvikler og udfordrer barnet.
Det enkelte barn støttes i sin spontane interesse for sproget.
Barnet støttes i sin egen interesse for det spontane skriftlige sprog.
Barnet støttes i at kommunikere. F.eks. anvendes sproget i konfliktløsning med andre børn.
Barnet skal opleve forskel på hvor, og hvordan der kommunikeres: indendørs, udendørs.
At barnet kan føle sig trygt forstået, så det får mod til at udtrykke sig.
At de voksne opmuntrer og støtter hver enkelt barn i at udtrykke sig, udviser ro og giver barnet tid.
De voksne må med deres pædagogiske kompetence, hjælpe og styrke de børn som har svagheder, er usikre og føler sig udsatte.
At der sættes ind for de børn der ikke udvikler sig sprogligt, alderssvarende: PPR, talepædagog
At der skabes inspirerende legemiljø, der giver barnet lyst til at udvikle legen og anvende den
HVIS BARNET IKKE UDVIKLER SIG SPROGLIGT OG IKKE ER ALDERSVARENDE?
Pædagogen observerer og iagttager barnet, alderssvarende udvikling, sprog nuancer og ordforråd.
kontakt til hjemmet,
Evt. hjælp udefra, den kommunale PPR, talepædagog
KROP
OG BEVÆGELSE
Med
udgangspunkt i at børnenes motoriske udvikling har betydning
for deres evne til rum-orientering, egen kropsopfattelse, og
forståelse for omverden, lægges der vægt på
den betydning bevægelse har af udvikling for barnets krop, og
organer i de første syv leveår.
Barnet skal have
mulighed for at røre sig, udvikle sine motoriske færdigheder,
beherske kroppen, finde egne grænser, bevare / finde et
naturligt forhold til omverdenen - hvilket vil styrke barnets mod og
selvfølelse.
HVORDAN UDVIKLER VI BARNET GENNEM KROP OG BEVÆGELSE?
Børnehavens
indretning:
Indretningen bør lægge op til
stemninger som frembringer en hjemlig hygge.
Farvevalg på
vægge og gardiner bør være afdæmpet.
Indretningen
må tilskynde til barnets bevægelse, både inde og
ude. Således at barnet kan udvikle sig motorisk, lære at
beherske sin krop og tage mod udfordringer.
Sanglegen:
Må
indeholde forskelligartede bevægelse, retninger. Fra store
bevægelser med hele kroppen til små bevægelser som
der er i fingerleg. Sanglegen planlægges så barnet kommer
fra hovedet ned til tæerne, bevægelser der er afpasset
til sang, rim og remser.
Sanglegen afsluttes med små fine bevægelser. Alle vores sange er årstidsbestemt og vi anvender sange i perioder af 2-3 uger ad gangen. Når de nye sange introduceres, er børnene optaget af at lære de nye sange at kende og efterligner den voksne der har sanglegen. Sanglegen er ofte bygget op med en lille historie ind imellem sangene.
EKSEMPEL PÅ SANGLEG OP TIL PINSEFESTEN:
”Kære
sol vi de skinne på alle os herinde
over folk over fæ,
over mark over træ
over bakke over dal ind i kongens
sal.
Kære ven gå ej bort men skin i morgen klart
igen.
Skin på Peter, skin på Lotte, skin
på...................
(Denne sang synges ved alle sanglege, hvor alle nævnes også dem der ikke er til stede).
”Se
se se her er en fuglerede kvitte-vitte-vitte-vit
her er en
fuglerede”
”Se
se se der er 3 under i den kvitte-vitte-vitte-vit
her er 3 under i
den.”
”Hør
hør hør de pipper og de støjer kvitte-...
de
pipper og de støjer”
”Se
se se nu kommer deres moder kvitte-...
nu kommer deres moder.”
”Se
se se hun har en orm i næbet kvitte-...
hun har en orm i
næbet.”
(Et barn er fuglemor og 3 børn fugleunder alle i kredsen er fuglereden, der gøres fagter til sangen der illustrerer det man synger).
”Flyv
lille påfugl hjemad vil du, hjemad vil du,hjemad vil du.
Flyv
lille påfugl hjem ad vil du, hjem igen”.
”Tog
sig en mage ib-skib-skalle-akke-makke-dalle,, ib-skib-skalle.
Tog
sig en mage, ib-skib skalle-akke makke dalle.”
”Magen
hed Lotte, ib-skib-skalle-akke- makke- dalle, ib-skib-skalle
magen
hed Lotte, ib-skib-skalle-akke- makke-dalle.
(Et barn ”flyver” rundt i kredsen, ind under opløftet arme, vælger sig en ven der danser sammeni midten af rundkredsen).
”Flyve
flyve flyve hen over mosen,
hør alle frøer de
kvækker, kvæk, kvæk,kvæk”.
”Flyve
flyve flyve hen over skoven,
hør alle fugle de pipper pip,
pip, pip.”
”Flyve
flyve flyve Hen over søen,
hør alle ænder de
rapper rap, rap, rap.”
”Flyve
flyve flyve hen over haven,
plukke et æble i toppen af et
træ.”
”Flyve
flyve flyve hen over børnehaven,
se alle børnene de
råber hej, hej, hej.”
(Her går alle i rundkreds og ”flyver” med sine arme, vinker , hopper som er frø osv.)
Fingerlege.(Bevægelserne gøres med versene):
”Spurven
flyver muntert op
Men spurven flyver rask afsted
svinger sig
mod træes top
hvor kat kan ikke følge med.
Men
hvem står mon på lur
Den går i hi for
natten
hvor kat på søndagstur.
mens piphans griner
af den.”
Ӯnder
og gæs gik på græs midt i kongens have
lag et æg
slog mod væg , kaldte det for røreæg.”
(Hænder og finger er ænder og gæs der går på gulvet, slår hænderne mod hinanden, arm laver form som en skål der røres i med den anden arm.)
”To
fugle lå i en rede og puttede varmt der nede.
Den ene
vågner, flager, flyver et stykke og kommer tilbage igen.
Den
anden vågner flager, flyver et stykke og kommer tilbage
igen.
To fugle lå i en rede og puttede varmt der nede.”
(Hænderne formes som en rede, hver hånd er der fugle der vågner og flyver ud i en flyve bevægelse.)
Alle sangleg afsluttes med brød , frugt og vand.
Den
ugentlige eurytmi:
En
gang om ugen har vi eurytmi i stedet for sangleg.
Eurytmi er et
græsk ord og betyder: skøn bevægelse eller rytme.
Eurytmistens bevægelser er knyttet til sproget. idet hvert
bogstav har sin egen bevægelse. Ligeledes har hver tone og
interval i musikken sin bevægelse.
Eurytmien har til
hensigt at udvikle et harmonisk forhold mellem bevægelse og
fantasi, musik og sprog. Den hjælper barnet til at være i
egen krop og opøve rumfornemmelse.
En uddannet eurytmist
kommer til børnehaven og udøver eurytmi med børnene
og pædagogerne.
En eurytmistund varer ca. 30 min. og indeholder rytme, levende musik og sprog, hvortil eurytmisten gør forskellige harmoniske bevægelser, som barnet gør efter. Det er bygget op over en historie som i sanglegen. Barnet styrkes i det grov- og fin motoriske samt sproget.
Udearealet
:
Legepladsen
indrettes som en ”have”, med blomster bede og små
nyttehaver. Samtidig tænker vi ”læring” når
legepladsen indrettes. Denne skal kunne fordre til social fællesleg
og give mulighed for at udfordre egne motoriske grænser.
Det
er vigtigt at barnet selv udvikler denne evne og ikke får
fysisk hjælp af en voksen.
”Haven”
skal stræbe efter et varieret terræn, små bakker
man kan trille på, træstubbe man kan gå på,
og hoppe ned fra. Sandkasse, legehuse man må kravle op på.
En lille bro med trappe. Kravletræer. Sandkassen er rammet ind
af træstubbe således at barnet kan gå på
disse som en ”balancebom”.
Nærmiljøet:
Børnehaven
ligger nær Sømosen som vi har stor glæde af.
En
gang om ugen går vi rundt om mosen, hvor vi ser på fugle,
plukker siv, følger med i årstiderne. Der leges i et
stort æbletræ og Mirabelle krat. Vi går i
Brombær-skoven, en lille nærliggende skov med et stort
Brombærkrat, her kravles der i træer, samles blade,
spilles med boldt, bygges huler og gynges i et reb der er hængt
op i et træ. Vi spiser frokost i skoven året rundt.
Ved Brombærskoven ligger der store dejlige bakker som vi triller ned ad og løber på. Dette styrker opøvelsen af balancen. Om vinteren når sneen falder, kælker vi.
Børnehaven støtter op om den fysiske sundhed ved at give god varieret, nærig kost. Maden er vegetarisk af økologiske eller biodynamiske råvarer. Madlavning hører til de daglige gøremål, vi ordner grøntsager dækker bord, vasker op, bager boller. Børnehaven tilrettelægger sin hverdag så barnet får mulighed for at stimulere deres sanser igennem madlavningen, bål i haven, lege med naturmaterialer, årstidsfesterne.
NATUREN OG NATURFÆNOMENER
Gennem
egen naturoplevelser får barnet forståelse for- og skabes
interessen for naturen.
På disse alderstrin er det vigtigt
at barnet tilegner sig naturens lovmæssigheder og fænomener
gennem at sanse og opleve på egen krop og derved selv at erfare
sin egen erkendelse af naturens sammenhæng, ikke gennem lange
udredninger fra den voksne.
Vi mener at barnet først selv
må opleve, for så senere i skolelivet at få de
natur-videnskabelige forklaringer.
Børnehaven er beliggende
ved Sømosen, vi har derfor rig mulighed for at følge
med i alle årstiderne.
Vi følger Grågæssene
der kommer til os i Februar for senere at få unger,
Vi ser
det store æbletræ blomstre, for så i September at
give os æbler.
Vi plukker siv og blomster til børnehaven.
Vi
går i Brombærskoven, plukker brombær, kravler i
træer, triller på bakkerne, om vinteren kælker vi.
Vi går tur om hele mosen, går i fugletårnet og
kan se udover hele mosen og de mange fugle.
Vi hører Gøgen,
Nattergalen og ser Vandrefalken på evig jagt efter mus.
Vi
ser og hører frøerne der kommer hoppende til stor glæde
for alle børn.
De mange snegle der kigges på, når
vi går tur.
Vi samler pinde der leges med, de kan være
mange ting i en leg, men de kan også samles til vores bål.
Vi
samler grankogler, kastanjer der leges med i børnehaven.
Børnene
får en oplevelse af jord, ild, luft og vand
I børnehaven
stimuleres sanserne gennem naturmaterialer som silke, træ, uld
og metal.
Vi besøger bondegården, hvor der høstes,
hoppes i hø, og vi ser dyrene på gården.
Vi får
halm med fra bondegården, så der i børnehaven kan
leges i halm.
I sanglegen synger man sange der passer til
årstiden.
Eventyret følger den tid vi er i.
Vi
pynter op i børnehaven der svarer til årstiden.
I naturen
lærer børnene at passe på de små snegle som
de så gerne vil have - de må i en gryde med græs.
og de bor altid i naturen, ikke i lommen.
Eks.: der er ved
æbletræet fundet en frø, straks råbes der
:”hvem vil se en frøøøø.”
Flere
børn kommer til. Nu samles der græs og der laves en stor
rede, den kan bo i. Når den hopper ud, hjælpes den
tilbage igen. Indimellem løber et barn hen til de andre børn
der leger skib i et træ. ”Kom og se en frøøø....”
Ja, vi kommer nuuuu....”
Legen varer 1 times tid til vi skal
spise, så slippes frøen ud i sin egen natur igen.
KULTURELLE
UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
Børnene
skal have mulighed for at forstå egen og andres
kultur.
Børnehavens holdning er at alle mennesker er
ligeværdige uanset køn, race, sprog m.m. Gennem vores
opvækst påvirkes vi af hvorledes kulturen og vores fælles
kulturarv formidles. De voksne må derfor være de rette
forbilleder for hvordan vi omgås hinanden. Vi lægger vægt
på høflighedsfraser som ”godmorgen”, hvor vi
hilser på hinanden med et håndtryk - det samme når
vi siger ”farvel”.
I børnehaven oplever vi børn
der er flersprogede. De kan f.eks. lære os andre at tælle
på det ekstra sprog de kan.
Børnehaven arbejder med
kulturelle udtryksformer og værdier, som madkultur. Vi synger
f.eks. en ”madsang” før og efter maden. Vi har
også vores årstidsfester (se beskrivelsen af disse
fester).
Gennem disse fester skaber der gode stemninger, der
lagres i det indre hos barnet.
De største børn
kommer i teater, vi maler og tegner.
DET LEVENDE ORD FREM FOR COMPUTEREN
Vi anser
det levende ord og den menneskelige kontakt som væsentlig i
vores hverdag. Derfor møder børnene de voksne i
hverdagen uden brug af f.eks. CD-afspiller og computer.
Vi fremgår
som efterlignelsesværdige voksne som tænder lys, synger,
fortæller eventyr – alt sammen med os selv som udgangs
punkt.
Ud fra vores værdigrundlag er det vores holdning at
computeren som medie ikke hører til i en børnehave.
Bl.a. fordi at der ikke er tale om noget levende, men en reproduktion
af det levende og at det også er abstrakt i sin grundform og
blot hører en anden 7 års periode og skolegangen til.
Vi
mener at barnet skal opleve gennem egen sanser og krop. (Forældre
bliver orienteret om dette ved vores optagelses samtaler).
BESKRIVELSE AF ÅRETS FESTER I BØRNEHAVEN
BONDEGÅRDSTUR
TIL KRAGEBJERGGAARD:
I
August mødes børn og forældre på
Kragebjerggaard (Store Merløse).
Vi besøger
bondemand Henrik og hans kone Lene.
Vi mødes på
gårdspladsen kl. 10, hvor vi starter med de høstsange,
som vi har sunget i børnehaven til sangleg. Herefter går
vi i marken med Henrik der høster med le og vi binder
neg.
Disse neg sammen med halmballer kommer med til børnehaven
som vi skal bruge til vores høst fest.
Herefter må
alle trække en gulerod op hver. Vi besøger grisene og
køerne. Vi spiser vores medbragt madpakker. Børnene
leger på høloftet og hilser på kattene, mens de
voksne kan købe ind i gårdbutikken.
HØSTFESTEN:
Inden
høstfesten tærsker vi det høstede korn, og samler
det omhyggeligt sammen. Vi ryster piskefløde i små glas
med låg, hvor det mirakuløst bliver til smør.
Kornet
males til mel, der bruges til det store fælles høstbrød
vi spiser til festen. Vi binder selv små høstkranse til
hvert barn, som pyntes med årstidens blomster og bær.
På
selve dagen kommer børnene med hver deres grøntsag,
frugt, kage eller andet til festen. Det hele lægges på et
stort bord.
Nu går alle i skoven, imens er der en voksen der
er tilbage og forvandler det hele til et stort høsteventyr, på
det langbord vi alle skal spise ved.
Inden festen får alle
drengene veste på og pigerne forklæder.
Nu kommer alle
ind og sidder ved det store langbord. Der synges” Eventyr kom
til mig, jeg vil gerne høre dig” og så begynder
fortællingen om Kong gulerod og om prinsessen der sidder til
fange oppe på det store æblebjerg. Eventyret fortælles
med de grøntsager og frugter børnene har haft med.. Det
er her væsentligt for børnene at man i historien nævner
det forskellige de har haft med, man hører hvisken:”Det
har jeg haft med”.
Efter eventyret bliver høst lysene
tændt, et for månen, solen, stjernerne og
børnene.
Herefter spises høstbrødet vi har
bagt dagen før med vores kærnede smør.
Vi
nyder alle de lækre retter og den gode stemning.
Alle får
i dag deres pyntede høst krans med hjem.
SANKT
MICHAELSFESTEN:
Forberedelsen
til festen tager sin start i ugerne op til selve dagen.
Her samler
vi grene der snittes til et sværd. Der laves stjernebånd
af sølvkarton som barnet bærer på hovedet til
festen.
Dagen før festen lægges alle sværdene
på et bord og her vil der i løbet af natten komme
stjernestøv på sværdene.
Festen:
Alle
børn samles i garderoben, får røde eller blå
kapper på. I grupperummet hvor børnene plejer at lege og
som nu er mørkelagt, stråler der et stort blåt
krystalbjerg med levende lys. Rummet er kun oplyst af disse lys. Vi
tager plads rundt om bjerget. Hvert barn bliver kaldt op, og får
sit stjernebånd på, samt får overrakt sit sværd.
Et lille vers bliver fremsagt samtidigt. Når alle har fået
sværd og stjernebånd, sidder vi rundt om ”bjerget”,
hvor vi alle får en lille skål med brød bagt i
sværd form, nødder og chokolade at spise. Der fortælles
en legende om ridder Georg og Sankt Michael.
Vi går nu ud i
det fri og svinger imens vore sværd. Vi synger og går på
eventyr for at finde en ”drage” at kæmpe mod som
ridder Georg.
LANTERNEFESTEN:
Ugerne
op til festen males der på akvarelpapir ”vådt-i-vådt”
i røde og gule farver - til vores lanterner. Vi finder pinde
der skal bære lanternen, og snitter dem til. Når
lanternerne er blevet lavede, maler vi dem med madolie, det gør
dem transparente og smukke at se på når fyrfadslyset i
dem senere tændes.
Festen:
Børn
med forældre og evt. bedsteforældre mødes i
børnehaven kl. 17. Her ser vi først et lille
marionetteater om ”Lille nisse, der får en
lanterne”.
Herefter får børnene deres lanterne
og vi går ud i mørket og lyser, mens vi synger vores
lanternesange . Vi samles derefter ved bålpladsen og her møder
vi Morten Vægter der kommer gående. Han er en gammel vis
mand, der ser til at vi passer på vores huse, låser og
rydder op. Hans kone har bagt kager til os, en sol, måne og
stjernekage.
Vi synger alle vores lanternesange for Morten, der
går videre. Derefter er der boller og varm saft ved
bålet.
Børnene tager deres lanterner med hjem.
ADVENTSSPIRAL:
Vi
begynder December med vores adventsspiral.
Dagen før denne
fest pudser børnene æbler og der sættes små
julelys i.
De voksne lægger i grupperummet en spiral af
grangrene med et stort lys i midten, og mørklægger
rummet.
Festen:
Børnene
sidder i garderoben, de følges ind i rummet der kun er oplyst
af levende lys.
Alle sidder nu rundt om spiralen og en efter en
kaldes de op og får deres æble med lys. Efter tur går
de alene ind til midten af spiralen, til det store stearinlys. Her
tænder de deres eget lys - og på vejen ud af spiralen,
sætter barnet det i grannet i kanten af spiralen. Imens spilles
der på harpe og synges julesange.
Når alle har tændt
fortælles der et juleeventyr. Herefter får vi alle en
lille skål med lidt spiseligt.
JUL –
DECEMBER:
Vores
nisse LURIFAKS kommer fra bondegårde og besøger os i
December. Han har hængt flettede hjerter op med små gaver
i til alle børnene. Hver dag kommer han ud af sit skab og
fortæller os hvem der i dag skal have en gave fra de flettede
hjerter. Når vi har bagt småkager sidder han næste
altid i kagedåsen og har munden fuld af kager.
I December
synger vi nissesange og spiller julekrybbespil. En dag i slutningen
af december kommer forældrene og ser vores julespil. Til denne
dag har vi bagt småkager.
Den sidste dag i børnehaven
inden jul spiser vi ved et langt festbord med hvid risengrød.
Vi
danser om juletræet. Pludselig banker det på døren
og ind kommer vores nisse med gaver til børnehaven. Alle
glæder sig til deres egen jul.
JANUAR:
Efter
juleferien fortsætter vi med Helligtrekonger spillet. Her er
hyrderne ikke med som i julespillet, men derimod de tre konger der
kommer med deres gaver til det lille Jesus barn. Vi spiller det i den
første uge af året.
Resten af Januar fortælles
et eventyr om ”Hans og de 12 måneder, der først
fortælles som bordspil herefter er det alle børnene der
er med i eventyret.
FASTELAVNSFEST:
Vi
vælger et tema som festen bygges op over f.eks. på
bondegården, i havet
osv.
I skoven finder vi grene der bliver til vores
fastelavnsris.
I børnehaven laver vi pynt til risene, som
når de bliver færdige pynter op i børnehaven.
Sanglegen er nu fyldt med fastelavnssange.
Dagen før festen
bliver grupperummet forvandlet til f.eks. bondegården.
Der
er korn, hø til dyrene, måske kommer der en prinsesse på
besøg. Hele rummet ligner en bondegård.
Festen:
Alle
er udklædt, også de voksne. Vi er samlet i garderoben,
herfra bliver børnene en efter en fulgt ind til deres plads på
bondegården. Nu bliver der fortalt og sunget et eventyr over
alle de udklædte.
Pludselig kan bondekonen ikke finde alle
festkagerne eller nøglen er væk, alle hjælper med
at lede og nu finder vi en snor, og i den trækker vi alle, sé
der kommer nøglen eller kassen med kagerne. Alle er glade for
festkagerne er reddet. Der spises og hygges.
PÅSKE:
I
denne tid sår vi karse eller korn.
Børnene laver
pomponer der bliver til små kyllinger, der hver bliver sat i
deres lille halm rede, alle disse reder pynter op i børnehaven
til vores påskefest.
Dagen før påskefesten
medbringer børnene grøntsager til påskeharen.
Vi
går i Brombærskoven. Børnene deles op i grupper,
de store hjælper de små, med at lave en stor rede til
påskeharen. Heri lægger vi de medbragte grønsager.
Festen:
Vi
begynder dagen i børnehaven, hvor der fortælles et
påskeeventyr om påskeharen der kommer med æggene.
Måske har haren været og se til vores reder.
Børnene
går forventningsfulde til Brombærskoven ”Har
haren været der”?
Og tænk: den har været
der, og lagt små chokolade æg. Vi samler æggene i
en kurv og går nu tilbage til børnehaven hvor vi triller
kogte hønseæg ned til de små chokoladeæg.
Alle
børn prøver at trille - og spiser chokoladeæg.
Der
leges, og et stort påskebord gøres klar.
Alle kommer
ind og spiser æg, friskbagt brød, karse og nyder den
gode stemning.
Børnene får deres karse, påskekylling
og rede med hjem.
MAJFEST:
Inden
festen laver vi blomsterkranse af papir. Der samles brænde til
bålet.
Festen:
Vi
laver en stor blomsterkrans der sættes i toppen af majstangen,
der også pyntes med lange silkebånd, for at fejre at
skoven er blevet grøn.
Alle tager et silkebånd i
hånden og går rundt om stangen, mens vi synger Majsange
.
Vi ser nu stangen bliver dækket at de mange farvede
silkebånd.
Nu er bålet klar og der laves popcorn.
PINSEFEST:
Forberedelse
til festen: hér laver alle en lille pinsefugl. Fuglen laves af
karton og pyntes med silkepapirs vinger. Pinde samles ind og snittes
til, hvorefter fuglen hænger på en snor fra pinden og
”flyver”.
Festen:
Vi
samles i garderoberummet. Børnene har fint hvidt eller grønt
tøj på. Hvert barn følges ind i grupperummet,
hvor der er opstillet små lave skillevægge pyntet i hvidt
stof og bøgegrene, børnene sidder med hvide ”vægge”
af stof omkring sig. På gulvet foran dem er der lagt et stort
hvidt stof, under dette et vandfad. Når alle er klar sætter
en voksen sig og tænder et fyrfadslys for hvert barn, også
dem der ikke er tilstede, lyset flyder nu rundt i vandet, sammen med
hvide blomster. Herefter fortælles der et eventyr. Og vi får
alle en pinsefugl småkage at spise.
Herefter får
børnene deres pinsefugl, med dem i hånden går vi
til bakkerne hvor vi får fuglene til at flyve.
Børnene
får deres fugle med hjem.
SOMMERFESTEN:
Denne dag
er det de store afslutningsfest (kommende børnehaveklassebørn)
og de får ved denne fest særlig opmærksomhed.
Ca.
1½ måneden før sommerfesten har en voksen øvet
en ”hemmelighed”. Der øves et lille eventyr der
opføres til sommerfesten. De har også hele foråret
”strikket”, fingerstrik som helst skal nå hele
vejen rundt om børnehaven, hvilket vi prøver til
sommerfesten.
Festen:
Børn,
forældre og bedsteforældre er velkommne. Vi samles alle
for at se de ”stores” hemmelighed. Alle glædes over
deres engagement. Efter eventyr spillet synges der:
”Nu
er haven fuld af blomster
Nu er haven fuld af roser
alle
blomstrer de for Signe
alle blomstrer de for dig”.
Der
synges for hver af de store børn, der også får en
blomsterkrans bestående af bøgegrene og roser. Herefter
får de en lille gave af børnehaven.
Vi prøver
nu om deres finger-strik kan nå rundt om børnehaven og
mon ikke...
Nu samles alle på græsplænen til
fælles sangleg.
Herefter er der frokost i det grønne.
Mens
vi spiser får hver barn uddelt deres tegninger, for hele året.
FESTERNES
BETYDNING:
Børnene
får en fornemmelse af at være i et fællesskab. Vi
forbereder noget sammen og deler festen, hvor alle deltager, og får
en følelse af at være en vigtig del af festen.
Ved
forberedelserne til mange af festerne stimuleres børnene
motorisk ved hjælp af f.eks. fingerstrik/ fremstilling af
påskekylling.
De stimuleres musikalsk ved sang, sprogligt
ved eventyrfortælling.
De oplever festen som en del af
naturen.
Ved de mange festen opstår der stemninger i os
alle, indtryk der huskes til næste fest. Koncentration opøves,
der arbejdes med hukommelsen, der opstår billeder som hentes
frem når vi arbejde med festen på ny.
AFSLUTNING
Vi
ønsker ikke at opdrage på barnet, men på os selv.
Alt opdragelse starter med os selv.
Vi ønsker ikke at
undervise barnet, men at vise det vejen ved efterligning f.eks. ved
sangleg, men også ved alt hvad vi gør. Vi viser vejen
her på jorden, så barnet ønsker at være her.
Det kræver langsomhed og tid, for børn lever
langsomt.
Hvad vil vi gerne give barnet? Taknemmelighed og respekt
for livet i hver aspekt af tilværelsen – helt ned i de
små ting. Varmen som strømmer ud af radiatoren så
jeg ikke fryser – eller bålets varme i børnehaven.
Solen som glimter i duggen om morgenen, regnen som hænger i en
fin tåge i gadelysets skær. Lykken over at jeg skal lave
mad, og at jeg har mad at lave. Listen er uendelig.
Men vores
ærefrygt og hengivenhed for den sansebare verden vil vi bringe
hen til barnet.
Evnen til at undres og reflektere, og evnen til at
lære om verden uden for sig selv – er en helt central
proces i udviklingen af selvfølelsen.
Vi ønsker at
se hvert barn og anerkende det, så det kan udvikle sin
selvtillid og sit selvværd - og på den måde udvikle
barnet til et frit menneske, så det senere i livet kan få
en social rolle det trives i.
Vi ønsker at vise barnet at verden er god.