Pædagogik

Undervisningsplaner
Skolens målsætning
Det hele menneske
Pædagogikkens oprindelse
Hovedfag i grundskolen
Hovedfag i overskolen
Skoledagens opbygning
Fremmedsprog
Musik og Sang
Håndarbejde
Kunst og Kunsthåndværk
Leg, Gymnastik og Idræt
Eurytmi
Religion
Rejser og ekskursioner
Vidnesbyrd
Årsopgave
Afgangsvidnesbyrd
Evaluering
Mobning

Undervisningsplaner

Undervisningsplaner for fagene Biologi, Dansk, Engelsk, Musikteori, Sang, Fysik, Geografi, Kemi, Tysk og Matematik foreligger nu som enkeltdokumenter i pdf-format.

Biologi Dansk Engelsk Fysik & Kemi Geografi Matematik
Tysk Historie og Samfundsfag Musikteori Sang Håndarbejde
Seksuallære Færdselslære Håndværk Religion

Skolens målsætning

Det er skolens mål gennem undervisning og kunstnerisk-praktisk aktivitet at tilgodese faglig færdighed, individuel sjælelig udvikling og social kompetence.

De intellektuelle - , de kunstneriske - og de håndværksmæssige discipliner benyttes i forening med hinanden.

Formidlingen af det faglige undervisningsstof er formet således, at de enkelte fag kan virke gradvist vækkende og herudfra tillige karaktérdannende. Til opbygning af de sprogligt-humanistiske - og de matematisk -naturvidenskabelige hovedfag opøves eleverne gennem hele skoleforløbet i kunstneriske og praktiske fagområder, der dels ligger særskilt i fagtimer og dels benyttes som metode i den direkte indlæring af hovedfagene.

Ved således at benytte fag og metode bevidst og gensidigt i hinandens tjeneste kan der i det samlede skoleforløb opnås en omfattende almendannelse.

Det tilstræbes gennem denne almendannelse at udruste eleverne bedst muligt til morgendagens voksentilværelse med dens stadigt stigende udfordringer.

Det hele menneske

En udviklingsbaseret pædagogik

Michael Skolen er en enhedsskole. Pædagogikken er lagt an på et 12-årigt undervisningsforløb, der nøje afstemmes med den fysiske og sjælelige-åndelige udvikling, mennesket gennemgår fra det 6. til det 18. leveår.

Den alsidige, personlige udvikling er en integreret del af steinerpædagogikken. Gennem det kunstneriske i undervisningen aktiveres hele mennesket i læreprocessen. Ethvert læreindhold, enhver kundskab som eleverne arbejder med, forsøges givet en form og indsat i en sammenhæng, som giver mening for dem. Ved at forbinde egen handling, egen produktive og skabende kreativitet med teoretiske emner kan eleverne udvikle et dybt og individuelt forhold til læringen. Gennem et balanceret forhold mellem teoretiske, kunstneriske og håndværksmæssige fag er eleven udfordret til at udvikle sig bredt og lære egne styrker og svagheder at kende for derved at finde tillid til egen kunnen og værd. For samtidig at kunne arbejde på at styrke og udvikle alle sider af sig selv.

Barneårene er begavet med åbenhed, tillid, bevægeglæde, udforskertrang og lærelyst. Dette er egenskaber, som kan bevares og plejes gennem opvæksten, således at de også vil eksistere i voksenalderen. For steinerpædagogikken er det et centralt motiv, at elevens udvikling og læring bistås på en sådan måde, at barneårenes rent menneskelige kvaliteter kan forblive en kilde til kraft og inspiration hele livet. Med et indre fundament af tryghed, af livslyst og mod, vil livskvalitet være prioriteret. Steinerpædagogikken søger at hjælpe og udfordre den enkelte elev i forhold til dennes behov og evner. En helhedsvurdering af hver elevs situation vil også tage hensyn til værdien af at lære i et fællesskab og til værdien af at give og modtage hjælp, når det behøves.

Det kognitive udviklingsniveau i en klasse vil have stor spredning. Der kan være flere års forskel i færdighederne inden for forskellige fagområder. En engagerende undervisning, hvor den levende fortælling, kunst og håndværksaktiviteter indgår, kan dog altid motivere til fordybelse. Undervisningsstoffet og virkeligheden bærer eleverne sammen. Eleverne bliver trygge ved hinanden, samarbejde opleves naturligt, og den indbyrdes konkurrence begrænses. Steinerpædagogikken opbygger et socialt undervisningssmiljø. Den eksamens- og karakterfrie form understreger dette.

En balance mellem udviklingen af individuelle færdigheder og sociale kompetencer tilstræbes. Den enkelte elevs læring i en undervisningstime er individuel. Undervisningen vil opfattes forskellig af hver tilhører. Det daglige arbejde med udformningen af egne bøger kræver selvstændighed og ansvarlighed af eleven. Arbejdsbogen, de kunstneriske og praktiske opgaver genspejler elevens oplevelser og fremstår som originale og personlige udtryk - udført ud fra elevens forudsætninger, inspiration og formåen i en given situation. Indbyrdes inspireres eleverne af hinandens arbejde – forskelligheder viser mangfoldighed og rigdom i det aktuelle emne.

Al undervisning vil præges af en dyb respekt for naturens storhed og for de forskellige kulturers egenart. Et element af ærefrygt forbinder læringen med elevernes samvittighed og etiske holdninger.

Læreplanen er bygget op på en måde, så den støtter elevens udvikling, både fagligt og personligt. Den er nøje afpasset, således at indholdet står i relation til alderstrinnets udvikling, såvel kropsligt, sjæleligt som åndeligt. Kundskaber, faglige færdigheder og kompetencer oparbejdes i sammenhæng med indre egenskaber som tænkning, følelse og vilje. Et af pædagogikkens virkemidler er det rytmiske princip. Det rytmisk gentagne, det rytmisk tilbagevendende opbygger en tryghed og en forbundethed, som danner det bedste grundlag for læring. Dagsrytmen er den ene af vore hovedrytmer. I alle klasser på alle trin begynder dagen efter morgensang med hovedfag. I timeplanen efter frokost dominerer øvefag og om eftermiddagen håndværksfag. I hver undervisningsstund tilstræbes en rytme og en ånding mellem det ydre og det indre – alle sider ved det opvoksende menneske søges tilgodeset. Årsrytmen er en anden indgribende livsrytme. Månedernes gang markeres ved månedsfester, hvor skolens elever ser hinanden udføre glimt fra undervisningen. De fire årstidsfester har her en særlig plads. Mellem dags- og årsrytmen skabes så en tredje rytme – hovedfagsperioderne. Gennem perioder på 2-5 uger arbejder klassen med samme fagområde. Denne fordybelse indebærer faser af at møde nyt, kende, blive fortrolig med og efterhånden beherske og af at afslutte et fagligt arbejde. Disse rytmer af forskellig længde skaber variation inden for en tryg ramme.

Fortællekunsten som undervisningsform – det levende ord - vil på mange planer betone sammenhænge i undervisningen. Fortællingen adskiller sig fra faktaorienteret information ved at skabe en konkret ramme omkring det indhold, der formidles. Når eleverne de første skoleår møder eventyr, legender og mytiske fortællinger fra forskellige kulturer, er dette med til at danne en klangbund både for elevens generelle udvikling og for en senere kundskabstilegnelse. Denne type fortællinger kombinerer konkrete miljø- og naturskildringer med et etisk budskab. På højere klassetrin udføres mere bevidste analyser i undervisningsstoffet. I fagene sang, musik og eurytmi deltager eleverne i et særligt fællesskab. Harmoni skabes sammen. Den enkeltes indsats er uundværlig i det fælles udtryk. Enheden i forhold til helheden opleves konkret. Den fælles glæde føles inderligt i fuldførelsen af opgaverne. I steinerpædagogikken støttes det hele menneskes udvikling gennem de forskellige fagområder og -metoder samt i hele skolens struktur og ånd.

Pædagogikkens oprindelse

Michael Skolens undervisning og dens undervisningsmetoder bygger på et idégrundlag, der er udarbejdet af den østrigske filosof og naturvidenskabsmand, Rudolf Steiner (1861 - 1925)

Idéen går ud på, at al undervisning tilrettelægges, så menneskets tre iboende grundkræfter, tanke, følelse og vilje ligeligt styrkes.

Rudolf Steiner udformede (1919 i Stuttgart) sammen med den første skoles lærere en række konkrete forslag til udvikling af idéen, og de blev efterfølgende samlet i en læreplan. Læreplanen er fortløbende blevet videreudviklet af lærerkollegier verden over.

Undervisningen i de enkelte klasser tilrettelægges på Michael Skolen efter inspiration fra denne læreplan. Det påhviler hver enkelt lærer at arbejde levende og bevægeligt med valg af undervisningsstof og metode, så disse tilpasses den enkelte klasse og den enkelte elev.

Hovedfag i grundskolen

I grundskolen følges eleverne så vidt, det er muligt, af den samme klasselærer. Læreren får et nært kendskab til eleverne og kan gennem udformning af undervisningen tage hensyn til det enkelte barns behov. Klasselæreren varetager i begyndelsen hovedparten af fagene, men suppleres tillige af faglærere, med hvem vedkommende står i tæt kontakt om elevernes faglige udvikling og sociale tarv.

1. - 3. klasse: I de første skoleår motiveres eleverne hovedsageligt gennem deres villende aktivitet og med udgangspunkt i deres eget menneskelige væsen.

Bogstaverne indlæres fra billedet over det malende og tegnende frem til selve bogstavtegnet, mens lydene indforlives ved at lytte til eventyr, legender og natursagn, ved at lege med ord, lyde, rim og remser og ved at udføre små fælles dramatiseringer. Der skrives og tegnes fra fortællinger, og gradvist kommer læsefærdigheden herigennem.

I regning benyttes det rytmiske element, idet der hoppes, trampes, klappes og leges med tal og tabeller, til de sidder fast. De fire regningsarter indføres sideløbende i leg med kastanier, bønner, regnepinde og andre praktiske hjælpemidler til fremme af forståelsen, og i slutningen af 2. klasse beherskes som helhed tital-systemet, så skriftlig opstilling med højere tal kan påbegyndes.

Den villende aktivitet er endnu i 3. klasse udgangspunktet. I faget hjemstavnslære drejer det sig om menneskets vilkår, om de basale erhverv og om at sætte sig i det arbejdende menneskes sted. Eleverne får lov at prøve kræfter med praktiske gøremål af mange slags. Der graves, pløjes, sås, høstes, spindes. kartes, væves, bages, tømres med meget mere, og som kontrast til dette jordnære føres eleverne ind i begyndelsen af historisk tid gennem lærerens fortællinger fra Det gamle Testamente, hvor urbilledlige hændelser og situationer i fri fortælling opleves til næring for udviklingen.

I dansk øves håndskrift, læsning, stavning og de væsentlige ordklassers grammatik, mens fokus i regning flyttes fra den mere oplevelsesfyldte indlevelse til regning som nyttigt værktøj. Tabeller skal kunnes og regneoperationer forstås. Gennem mål og vægt indføres de benævnte tal, og købmandsregningen giver greb om det praktiske liv.

4. - 5. klasse: Den villende aktivitet holdes fortsat i hævd, men motiveringen tager nu i højere grad udgangspunkt i en følende iagttagelse af verden som omgivelse.

I 4. og 5. klasse undervises der ud fra en iagttagelse af naturen, som gradvist flytter fokus fra det menneskelige væsen over mod en mere vågen iagttagelse af naturrigerne, dyr, planter og mineraler. Sideløbende hermed bevæger eleverne sig bevidsthedsmæssigt fra helhedsopfattelsen til en opfattelse af enkeltheder, hvilket konkret søges styrket i alle fag.

Læren om dyr og planter bliver, som det fremgår, vigtige hovedfag på disse klassetrin.

I matematikken styrkes udviklingen gennem indlæring af f. eks. brøker, decimalbrøker, beregning af areal, rumfang og vægtfylde, dele af handelsregning og frihåndsgeometri, og i dansk gennem målrettet øvelse i læsning, stavning, skriftlig formulering, grammatik og eksempelvis også nodeindlæring.

I historie bevæger man sig fra urfortællingens enhed til menneskets vej gennem historien, idet konturerne skildres fra det gamle Indien til den urpersiske - og den ægyptiske kultur, og på baggrund heraf behandles det klassiske Grækenland som den moderne europæiske kulturs vugge.

Geografien omfatter Danmarks og Nordens geografi med vægt på erhversudviklingen fra land til by.

Ved hjælp af klassebibliotek anspores eleverne til selv at læse bøger.

6. - 8. klasse: Med viljen og følelsen implicit tages der hovedsageligt udgangspunkt i en gryende tænkning. Eleverne er vågnet til en større selvstændighed og har erhvervet evnen til at kunne sætte sig ind i forskellige fagområder.

Undervisningsstoffets mængde øges med en række fag som f. eks. fysik, klimatologi, mineralogi, astronomi, kemi, biologi, etnografi og erhvervskundskab, og hvert fag tilrettelægges som et led i det 12årige skoleforløb.I mellemskolen arbejdes der intens med at bibringe eleverne de færdigheder, som er nødvendige, for at de kan få optimalt udbytte af undervisningen i overskolen.

Ud fra enkeltbiografier gives der et grundigt kendskab til historien fra Romertiden over Middelalderen til Den industrielle Revolution og 1900tallets krige.

I fysikken bevæger undervisningen sig efter klassisk tradition fra optik og akustik til elektronik og mekanik.

Geografien spænder fra polariteten nord-syd og øst-vest over geologi til topologi og etnografi, og biologien inddrager områder fra kemi, ernæringslære og anatomi.

Plejen af skriftlig og mundtlig dansk går gennem alle hovedfag og omfatter alle emner, hvilket øver og øger sansen for, at forskellige temaer kræver forskellig skriftlig stilart. Det selvstændige skriftlige udtryk øves i dansk sammen med tegnsætning og stilart, og i litteraturen udvælges værker fra Islandske sagaer til moderne romaner og noveller.

Matematikken øves grundigt og ligger ligesom dansk i ugentlige øvetimer ud over de tilrettelagte hovedfagsperioder for disse to fag. Der opøves færdighed i allerede indlærte discipliner og der udvides med områder som fremmed valuta, blandings - og gennemsnitsregning, handelsregning, varekalkulation, algebra, negative tal, kvadratrødder, kubikrødder, konstruktion ud fra geometriske steder, og i tilknytning til matematikken gives der i 7. klasse en undervisningsperiode i astronomi .

Hovedfag i overskolen

Fra 9.- til 12. klasse føres eleverne af en klasseleder, der i samarbejde med de mange faglærere tilrettelægger undervisningen.

Overskolelærerne er så vidt muligt specifikt faguddannet til det fag, de bestrider, da det akademiske overblik er nødvendigt, når faget i overskolen skal kunne benyttes som metode til fremme af det unge menneskes udvikling og almendannelse.

Da fagspektret er omfattende, gives der her blot nogle eksempler, som kan vise den stramhed og konsekvens, hvormed læreplanen tager hensyn til emner og udvikling.

Fysik, kemi og biologi: Overskolens fysik er opbygget i perioder som aerodynamik og varmelære i 9. klasse, elektricitetslære, elektronik og atomfysik i 11. klasse samt optik og atomfysik i 12. klasse.

I kemi behandles i 9. klasse organiske processer og i 10. klasse salte, baser og syrer. Der behandles også afsnit af den fysike kemi.

I 11. klasse er emnet grundstoffer og stoffers kredsløb i naturen.

I 12. klasse gennemgås på ny livsprocesser og produkter, og der gives kendskab til processer og produkter i den kemiske industri.

I 9. klasse studeres i biologien den menneskelige organisme i sammenhæng med de andre naturriger.

I 10. klasse er emnet menneskekundskab, og i 11. klasse gås der videre med eksempelvis celler, forplantning, fosterudvikling og arvelighedslove.

I 12. klasse gives der et overblik over hele plante - og dyreriget, og organismernes udvikling behandles indgående.

Geografi: I 9. klasse beskæftiger eleverne sig med almen geologi, mens det i 10., 11. og 12. klasse drejer sig om jorden som helhed, kontinenternes dannelse, udforskning af havet, atmosfæren, jordens indre m.m.

Verdenshistorie: I verdenshistorie møder eleverne i 9. klasse grundlaget for vor egen tids problemer, dens udfordringer og opgaver gennem emner som den industrielle revolution, den franske revolution, statsdannelser i det moderne Europa og mødet mellem de forskellige kulturer i verden. Historiske oversigter frem til i dag hører også til på dette klassetrin.

I 10. klasse fordyber eleverne sig yderligere i temaer fra moderne historie som f.eks. den russiske revolution samt 1. og 2. verdenskrig.

I 11. klasse er hovedtemaet at sammenligne en tidligere historisk periode med vor egen tid, f.eks. middelalderen i sammenligning med det 20. århundrede. Der lægges vægt på at belyse ideer og motiver som baggrund for den ydre historie.

I 12. klasse arbejder eleverne med idé - og kulturhistorie fra forskellige epoker som grundlag for forståelsen af vor egen tids problemer og opgaver.

Kunsthistorie: Den første undervisningsperiode i kunsthistorie finder sted i 9. klasse med emner fra maleriets - og skulpturens historie.

I 10. klasse møder eleverne sproget og digtningens kunst som metrik og poetik.

I 11. klasse vender dette fag tilbage som musikhistorie, og i 12. klasse afrundes kunsthistorien med et indblik i arkitekturens udvikling.

Dansk - og skandinavisk historie: Dansk - og skandinavisk historie er i overskolen et emne, som følger undervisningen i verdenshistorie, og i 10. klasse bliver der i forbindelse med de gamle nordiske slægtssamfund givet en selvstændig undervisningsperiode i Danmarkshistorie fra middelalderen frem til i dag.

Verdenslitteratur: Verdenslitteraturen følger ligeledes undervisningen i verdenshistorie. I 9. klasse gennemgås således oplysningstiden og romantikkens digtning sammen med dele af moderne litteratur, som er egnet til dette alderstrin.

I 10. klasse er emnet græsk og oldnordisk digtning sammen med det 19. århundredes realisme, og i 11. klasse gennemgås middelalderens digtning. I 12. klasse følger en verdenshistorisk litteraturoversigt med tekster i udvalg.

Dansk: Det tilstræbes, at danskundervisningen er tilstede i så at sige alle fag, i recitation, i mundtlig bearbejdelse af stoffet, i sproglig udformning af elevhæfter samt i retskrivning og grammatik. Endvidere er der indlagt selvstændige undervisningsperioder og fagtimer, hvor den danske litteratur, som oftest i takt med tidsepokerne i historieundervisningen gennemgås, og hvor skriftlig og mundtlig dansk øves.

Skoledagens opbygning

Skoledagen begynder med fælles morgensang kl. 8.45. Herefter undervises der hver dag indtil kl. 10.40 i det samme hovedfag 3 til 5 uger. I de første klasser veksles der mellem ganske få fag, mens eleverne på mellemtrinet og i overskolen veksler mellem flere eller mange, hvoraf kun nogle få gentages i løbet af skoleåret.

Denne form for periodeundervisning giver på én gang mulighed for fordybelse og variation. I grundskolen påbegyndes hovedfagstimen med en musikalsk -rytmisk del for at styrke elevernes udvikling og nærvær i det pågældende hovedfag.

I den musikalsk - rytmiske del øves fløjtespil, sang, recitation, dramatisering med mere, som oftest i relation til hovedfaget. Efter hovedfagsundervisningen og den følgende spisepause gives der fagtimer i de fag, som kræver regelmæssig øvelse: sprog, matematik, sang og musik, malning og tegning, gymnastik, eurythmi, sløjd, håndarbejde og evt. andet.

Alt efter klassetrin arbejdes der også med keramik, grafik, bogbinding, førstehjælp, landmåling, metalarbejde, træskæring m.m. Der lægges i skemaet vægt på en god placering af de forskellige fag i forhold til hinanden.

Fremmedsprog

Alle elever har tysk og engelsk fra 1. klasse. De yngste elever lærer rim og remser på det fremmede sprog, de agerer i små spil og sanglege, og de fører samtale med hinanden eller med læreren om de ting, de er omgivet af i klasseværelset eller i naturen.

I 4. klasse begynder grammatikundervisningen, og fra samme tidspunkt anvendes trykt litteratur.

Herefter øves sproget mundtligt og skriftligt med henblik på at kunne forbinde sig med fremmedsproget og dets oprindelse. Der foretages ofte en sprogrejse på overgangen fra grundskole til overskole, og i overskolen beherskes sproget, så eleverne ved en rimelig arbejdsindsats har mulighed for god tilgang til tekster og til et selvstændigt skriftligt udtryk.

I forbindelse med hovedfagsundervisningen indlægges der ofte på 5.-6. klassetrinet en undervisningsperiode i henholdsvis græsk og latin. Hensigten hermed er at styrke almendannelsen og fremme forståelsen af en række tekster, som fremover skal tilegnes.

Der kan under omstændigheder tilbydes fransk eller eventuelle andre fremmedsprog i overskolen.

Musik og Sang

Musikundervisningen er et vigtigt hjælperedskab i elevernes opvågningsproces.

Samspil med forskellige fløjter og rytmeinstrumenter plejes fra 1. klasse. Fra 3. klasse gives der til alle elever instrumentalundervisning i strengeinstrumenter (hovedsageligt i violin) som grundlag for samspilsgrupper.

Fra 5. klasse føjes andre orkesterinstrumenter til, og skolens to orkestre, mellemskoleorkesteret og overskoleorkesteret er under stadig udvikling.

Fra 3. klasse til og med 9. klasse er instrumentalundervisning obligatorisk, mens denne undervisning kan fravælges ved overgangen til 10. klasse.

Sangundervisningen er højt prioriteret på Michael Skolen. Fra 1. klasse modtager eleverne sangundervisning, og der arbejdes med obligatorisk skolekor på mellemtrinet og i overskolen.

Ved den fælles morgensang for alle klasser før hovedfagsundervisningen tilstræbes en styrkelse af fællesskabet og en videreførelse af sangliv og kulturliv.

Håndarbejde

Der undervises i håndarbejde fra 1. klasse. Fra 6. klasse udbygges faget med træsløjd.

Gennem dette fag tilstræbes fingerfærdighed samt overblik over en række processer. Eksempelvis er 1. klasses opgave at indlære strikning til styrkelse af koncentration og tankeudvikling, mens 8. klasse har til opgave at gennemføre en symaskineproces tilrettelagt som en fælles fabriksfremstilling af et valgt beklædningsstykke, der så i mindre målestok masseproduceres.

I sløjd er 8. klasses opgave, at hver enkelt elev skal fremstille et større snedkerarbejde efter eget valg.

Havebrug

På Michael Skolen har vi mulighed for at dyrke havebrug på alle klassetrin.

I 2. - 3. klasse sås der korn, i 4. - 5. klasse blomster, mens 6. klasse i foråret sår og planter råvarer til ét af 7. klasses hovedtemaer, ernæringslære. 9. - 10. klasse lægger vægten på krydderurter og lægeplanter, og således forsøges det at opleve jordens forskellige afgrøder i sammenhæng med de forskellige klassetrin.

Kunst og Kunsthåndværk

På de yngste klassetrin undervises der i vandfarvemalning og formtegning. Ved øvelsen i vandfarvebilledet tilstræbes det at lade mødet mellem farverne bestemme formen for herigennem at opnå en gradvis beherskelse af materialet. Vandfarveøvelserne afløses i 6. - 7. klasse af kultegning, hvor nuancerne i det sort-hvide studeres, skyggevirkninger i forbindelse med opstillede figurer og genstande iagttages, og der stiftes bekendtskab med perspektivtegningen.

I formtegning øves linien fra det meget enkle over symmetrien og liniens indviklen ved komplicerede borter og figurer frem til tegning efter model og opstilling i overskolen. Sideløbende øves skoletiden igennem tegning af landskaber, dyr, huse, træer m.m.

I overskolen gives kunst og kunsthåndværk som periodeundervisning om eftermiddagen, 4 ugentlige timer i perioder på 6 uger. Gennem fag som tegning, malning, pileflet, træskæring, snedkerarbejde, modellering, arbejde på drejeskive, landmåling, tilskæring, syning, vævning, kartonage, bogbinding, metalbearbejdning m.m. søges opnået en skabende aktivitet og en forståelse for praktiske elementære arbejdsprocesser, der kan blive af uvurderlig betydning for eleverne senere i livet.

Leg, Gymnastik og Idræt

Fra 1. klasse dyrkes leg og bevægelse. I de to første skoleår bygger gymnastikken på bevægelser, som indgår i børns leg; det tilstræbes herigennem, at eleverne dyrker gymnastikken videre i skolegården og hjemme i haven til fremme af lystbetonet naturlig bevægelsesaktivitet.

Fra 3. klasse indføres en mere målbevidst undervisning i faget, men dog fortsat med vægt på det legende element.

I 4. klasse modtager eleverne svømmeundervisning i den nærliggende svømmehal.

5. klasse er skoleåret, hvor de gamle græske idrætter øves, og fra 6. klasse og opefter dyrkes legemsøvelser, redskabsøvelser og fri idræt.

Der afholdes idrætsdage i løbet af skoleåret, som regel opdelt i 1. - 4. klasse og 5. - 12. klasse, ligesom der også for overskolens vedkommende arrangeres konkurrencer med andre skoler.

Eurytmi

Alle elever modtager hele skoleforløbet igennem undervisning i bevægelseskunsten eurythmi.

Eurythmi er en omfattende kunst. Den er kroppens synlige tale, synlige musik og levende plasticeren, og den har i dragt og belysning et nært forhold til det maleriske.

Når vi mennesker engageret lytter til et digt eller et musikstykke eurythmiserer vi ubevidst med. Vi optager ikke kun det tankemæssige indhold, men hele vores indre bevæges af det rytmiske og det melodiske. Det er denne skjulte bevægelse, eurytmien søger at synliggøre.

Eurythmiens "instrument" er vores menneskelige skikkelse og dette i ordets mest omfattende betydning. Det er ikke kun kroppen, men også sjælen og ånden, som former det kunstværk et eurythmiseret digt eller musikstykke er.

Eurytmien var oprindeligt skabt som ren scenekunst; men det viste sig snart, at den også kunne have stor betydning for pædagogikken, og allerede ved den første Waldorfskoles grundlæggelse blev eurythmien obligatorisk fag for alle klasser og har været det siden på alle Rudolf Steiner Skoler.

Eurythmiundervisningen på de forskellige klassetrin svarer nøje til elevernes udvikling og følger den øvrige undervisning i skolen.

Gennem eurythmiens lovmæssige bevægelser søges det at imødegå det opvoksende menneskes behov for med hele legemet at udtrykke de oplevelser, det modtager fra omverdenen. Og det søges herigennem at virke harmoniserende ind på både den legemlige - og den sjælelige udvikling.

Religion

Michael Skolen er åben for alle uanset religiøs baggrund.

En væsentlig del af Rudolf Steiners Livsværk var hans beskæftigelse med Kristusimpulsen og det evangeliske princip. I angivelserne til den læreplan, han var med til at udarbejde, blev en dyb forståelse for den menneskelige frihed i forbindelse hermed af afgørende betydning.

Religionsundervisningen varetages på Michael Skolen af skolens klasselærere og faglærere i overensstemmelse med Skolens samlede læreplan. Denne er uafhængig af enhver form for trosretning.

Rejser og ekskursioner

I forbindelse med undervisningen foretages en del rejser og ekskursioner.

Fra de yngste klasser tager man af sted på dagture til eksempelvis bondegård, Frilandsmuseum, på Mølleåtur og byvandring, på Glyptotek og Nationalmuseum, i teater og til skov og strand.

I 6. og i 8.-9. klasse foretages lejrskolerejser, mens der i overskolen indgår en række rejser og ekskursioner som led i den faglige undervisning.

Det 12årige skoleforløb afsluttes med en længere rejse til udlandet, hvor historie, kultur, kunst og arkitektur er temaet.

Vidnesbyrd

Michael Skolen giver ikke karakterer og afholder ikke traditionel eksamen.

Elevernes gradvise personlige og faglige udvikling har en central plads i den samlede bedømmelse.

Klasselærere og faglærere udarbejder efter bestemte klassetrin et mere omfattende vidnesbyrd, hvor eleven søges bedømt personligt og fagligt i forhold til egne evner og forudsætninger.

Årsopgave

I 12. klasse udarbejder eleverne hver deres skriftlige årsopgave. Opgaven løses stort set uden for den egentlige undervisningstid. Hver elev vælger i slutningen af 11. klasse et emne alt efter specielle interesser og evner. Emnevalget er i princippet frit og ligger erfaringsmæssigt inden for kunst, litteratur, historie, videnskab eller håndværk.

Årsopgaven skal gerne være et fyldigt skriftligt værk udstyret med tilstrækkeligt billedmateriale og ledsaget af en praktisk opgavedel.

Det tilgodeses, at eleverne under dette arbejde lærer at disponere et stof samtidig med, at de lærer at disponere deres tid og erfarer noget om eget initiativ og egen udholdenhed.

Afgangsvidnesbyrd

På den sidste skoledag får hver elev i 12. klasse udleveret deres afgangsvidnesbyrd.

Dette vidnesbyrd har karakter af et "officielt dokument". Det er stilet til udenforstående og er kompetancegivende til en række uddannelsessteder.

Et afgangsvidnesbyrd omfatter følgende:

1. En kort beskrivelse af et pågældende fag med oplysning om antal af undervisningstimer fra 9. - 12. klasse.

2. En udtalelse om elevens engagement, arbejdsindsats og faglige færdighed i faget. Desuden en kort gennemgang af udførte opgaver på de 4 klassetrin.

Efter beskrivelse og udtalelse i alle de fag, der er undervist i, gives der til slut i vidnesbyrdet en udtalelse om elevens årsopgave.

3. En redegørelse for hensigten med årsopgaven.

4. En beskrivelse og en bedømmelse af den udførte opgave.

5. Oplysning om elevens fravær.

Evaluering

På Michael Skolen foregår evalueringen både løbende og opsummerende.

Periodeundervisningen bidrager til en intensivering af fagene. Elevernes indsats og produkter (periodehæfter og kunstneriske udtryk eller deciderede brugsting) får en skriftlig kommentar af læreren ved periodens afslutning gennem hele skoleåret. I sin evaluering har læreren øje for både resultatet og den præstation, som har ført til resultatet. Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev kan skabe sig et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt. Evalueringen kan på den måde danne grundlag for eventuelle forandringer hos den enkelte elev. Læring og evaluering bliver her en individuel og fortløbende proces.

Skolen har årligt udstillinger af elevernes arbejde. Periodehæfter, kunstneriske udtryk og brugsting, som er blevet fremstillet i forbindelse med undervisningen, bliver udstillet på alle klassetrin. Her viser klassen sit arbejde, så både lærere, forældre og gæster kan se, hvad eleverne har fået ud af undervisningen. Her er det jo helt naturligt, at skolens lærere evaluerer hinanden - og det, lærerne har set hos hinanden, bliver drøftet både formelt og uformelt. Det samme kan man sige om de mange optrædener, som foregår på Michael Skolen: Skuespil på dansk, engelsk og tysk eller optrædener af skolens kor, eurytmi og orkestre.

Skolen har skrevet fagplaner for undervisningen med mål og trinmål, og lærerne skal løbende vurdere, om undervisningen lever op til det, der står skrevet i disse planer.

I 8., 10. og 12. klasse har eleverne fremlæggelser af store opgaver. Disse fremlæggelser er for hele skolen - 8. klasses mundtlige fremlæggelse dog kun for klassens forældre og øvrige familie. Opgaverne afleveres både skriftligt, praktisk/kunstnerisk og mundtligt. Hver elev modtager en skriftlig vurdering af opgaven.

I 9. og 10. klasse har skolen prøvedage, hvor eleverne går til skriftlige prøver i dansk, matematik, engelsk og tysk. Her vælger eleven selv, om han/hun ønsker en udtalelse eller en karakter som bedømmelse.

Skolen afholder skole/hjem-samtaler fra 1.-10. klasse mindst én gang årligt. I 1. og/eller 2. klasse tilbyder læreren et hjemmebesøg.

På faste ugentlige lærerkonferencer evalueres de enkelte fagområder, metodikken samt elevernes udbytte heraf. Som opfølgning herpå planlægges kommende skoleår Ved skoleårets slutning skrives et vidnesbyrd på udvalgte klassetrin. Vidnesbyrdet indeholder personlige udtalelser fra elevens lærere samt en pensumbeskrivelse for fagområderne.

Evaluering af evalueringerne

Hele skolens samlede evaluering af undervisningen evalueres ligeledes løbende og opsummerende.
På ugentlige lærerkonferencer og til møder med forældre, skole-hjem samtaler, udstillinger, arrangementer, elevfremlæggelser og i den daglige undervisning vurderes og afvejes indhold, udvikling, form og metode i undervisningen.

Steinerskolen tilstræber i sine evalueringer og vidnesbyrd bevidst at tage udgangspunkt i dannelsesprocessen. Det stiller krav til helheden, balancen og sammenhængen mellem fagene og udviklingen.

Mobning

Børns trivsel skal have højeste prioritet. Michael Skolen vil ikke acceptere mobning.

Ved mistanke om, eller konstatering af mobning skal klasselæreren omgående tale med de involverede parter.Problematikken bringes op ved skolens pædagogiske konference.

Efter belysning på konferencen har klasselæreren sammen med en anden lærer ansvaret for at følge op på sagen, evt. ved yderligere samtaler med andre relevante parter elever, forældre m.fl.

Erfaringer fra hændelsen bringes videre til lærerkonferencen.

Se Undervisnings ministeriets pjece om hvad mobning er: UM om mobning

Se hvad du som forældre kan gøre: Gode råd til forældre

Rudolf Steiner Skolen i Hjortespring