Artikler
Om Rudolf Steiner
Da Rudolf Steiner i 1919 skabte grundlaget for den første Rudolf Steiner skole (Waldorfskole), var han i vide kredse kendt for sin virksomhed på næsten alle samfundslivets områder - videnskabelige, kunstneriske og religiøse. Han havde deltaget i udgivelsen af Goethes naturviden- skabelige skrifter og havde udgivet adskillige bøger om åndsvidenskabelige emner, herunder "Frihedens filosofi", "Grundtræk af en erkendelsesteori", "Hvordan når man til erkendelse af de højere verdener", "Teosofi" og "Videnskaben om det skjulte".
Han oprettede ”Den frie Højskole for Åndsvidenskab”, Goetheanum i Dornach, Schweiz, der blev centrum for den antroposofiske bevægelse, og gennem en omfattende foredragsvirksomhed (ca. 6000 nedskrevne foredrag) har han givet væsentlige impulser på mange områder, bl.a. kunstneriske, kristologiske, medicinske, pædagogiske - og også det biodynamiske landbrug. Disse impulser er efter Rudolf Steiners død blevet yderligere uddybet.
Ved den første verdenskrigs slutning stillede han sig aktivt ind i det sociale liv med impulser til en tregrening af samfundet i et frit, selvforvaltende åndsliv, et demokratisk retsliv og et selvstyrende, associativt nærings- og erhvervsliv. Steinerskolerne hviler på et frit, selvforvaltende åndsliv inden for friskolelovens rammer.
Pædagogikken:
Den første Rudolf Steiner skole, Freie Waldorfschule, Uhlandshöhe i Stuttgart, blev åbnet i september 1919 af Rudolf Steiner selv. Direktør på cigaretfabrikken Waldorf Astoria, Emil Molt, havde formået at samle de nødvendige midler, tilladelser og praktiske forudsætninger. Begejstret for de nye sociale ideer opfordrede han Rudolf Steiner til at grundlægge en skole for både funktionær- og arbejderbørn. Rudolf Steiner holdt de grundlæggende foredrag om pædagogik for en udvalgt lærerskare og ledede skolen pædagogisk de næste fem år ved regelmæssige besøg i kollegiet. Disse foredrag og pædagogiske konferencer er blandt andet grundlaget for skolernes videre arbejde med Waldorfpædagogikken.
Ud af dette initiativ er der siden vokset en verdensomfattende skolebevægelse. Der er i dag næsten 800 skoler i Europa, USA og vidt spredt over næsten alle egne og kulturer i verden. Hver skolegrundlæggelse er et selvstændigt lokalt initiativ og foregår under vidt forskellige betingelser, og skolerne er derfor også meget forskellige.
Der er et omfattende forskningsarbejde inden for Waldorfpædagogik. Pädagogische Sektion der Freien Hochschule für Geisteswissenschaft i Dornach, Schweiz, er centrum for denne verdensomspændende forskning i og fornyelse af pædagogikken. Der kan henvises til danske og især udenlandske biblioteker og bogsalg. Der er udgivet flere hundrede pædagogiske titler, og der er mere end 20 større Waldorfpædagogiske tidsskrifter med nyheder, debat og kritik.